Case: Andelsforening i Aarhus

For flere eksempler se her.

Andelsforeningen Ingerslevs Boulevard 29 har til huse på Frederiksbjerg i Aarhus C. Det er et meget populært område i Aarhus grundet de mange gamle flotte bygninger og ikke mindst afstanden til centrum, stranden og naturområderne omkring Marselisborg Slot.

Men det er også et område med mange andelsboligforeninger, hvilket betyder at der ofte er mange der gerne vil sælge netop deres andel, og det kan således være svært at skille sig ud fra mængden.

Det var derfor andelsforeningens ønske at oprette et website, der kunne være med til at give et indblik i hvordan det er at bo i netop deres forening. Websitet bruges nu som en del af markedsføringen, når en andel sættes til salg ved en ejendomsmægler eller gennem eget salg.

Opgaven:

Jeg har hjulpet med alt fra køb af domæne og webhotel, til opsætning af wordpress på domænet. Derudover har jeg også leveret alle tekster og billeder.

Med websitet har foreningen nu mulighed for at give interesserede køber et helt særligt indblik i hvad de laver til daglig, og hvad man kan forvente som ikke bare ny andelshaver – men nabo i opgangen. Man får altså et mere reelt billede end det man ser i en salgsopstilling.

Udover de rent faktuelle informationer såsom priser, kvm, bygningsår og energimærkning, er der også sat fokus på de ting der sker i opgangen – både i det daglige, men også i løbet af året. Det er bl.a. gjort ved hjælp af billeder, og små korte artikler der alle afspejler den “familie” man kan blive en del af.

Du finder deres website på www.andel-i-aarhus.dk, og herunder kan du se et par af billederne derfra. Kontakt mig hvis du mener at jeg kan hjælpe din/jeres forening eller virksomhed videre med et nyt website, gode tekster eller billeder.

Billeder fra www.andel-i-aarhus.dk