For en overordnet introduktion til WordPress se her.
Velkommen til “bagsiden” af dette website – kontrolpanelet hvor jeg kan ændre i udseendet på www.v-kom.dk. Det er her hvor alle sider, blogindlæg, billeder og eventuelle videoklip oprettes, uploades og redigeres. Det er også her man kan ændre i designet på sit website:
“Dashboard” er med andre ord kontrolpanelet. Det er her man kan få det fulde overblik over hvad der sker på ens website, ligesom der også er nyheder fra WordPress (nede til højre).
I panelet ude til venstre finder du alle de menupunkter du skal bruge for at redigere dit website. Lad os lige zoome ind på det:
Her har du mulighed for at oprette nye “posts” (blogindlæg/nyheder) og “pages” (sider). Du har også adgang til dit mediearkiv hvor alle de billeder du uploader bliver gemt.
Hver af punkterne i menuen har en række undermenuer, som det er illustreret med Posts, Pages og Plugins. Det giver dig hurtig adgang til det du har brug for.
Eksempler på funktionaliteter
Posts: er dine nyheder/blogindlæg
Pages: er de “faste” sider du har på dit website og som man kan se i en menu (eks. Kontakt, Om, dine produktsider, osv)
Media: er dit mediearkiv hvor alle billeder eksempelvis er gemt
Comments: er der hvor du styrer de kommentarer som du får på dine nyheder/blogindlæg, såfremt du har valgt at det er tilladt (man kan også lukke for kommentarer)
Appearance: er der hvor du redigerer i selve det grafiske udtryk på dit website. Du kan eks. vælge at bruge et helt andet WordPress tema, redigere i det nuværende (kræver lidt kendskab til html og redigering generelt). Det er også her du kan ændre i dine “widgets”, som bestemmer hvor på en side du har dine tekstbokse, billeder og andet. Billedet ude i højre kolonne på denne side er eksempelvis bestemt af en “widget”, der sørger for at placere det lige præcis der.
Plugins: findes der rigtig mange af! Og de er lette at installere. Et plugin til et wordpress website kan eksempelvis være muligheden for at afspille Youtube-videoer direkte på din side, du kan også få et plugin, der gør dit website læsevenligt på en mobiltelefon eller det kan være at forskellige sociale medier bliver vist på dit website. WordPress har flere tusinde plugins du kan kigge nærmere på.
Settings: giver dig mulighed for at ændre i de helt basale opsætninger på dit website, såsom hvem må skrive kommentarer til dine indlæg, hvordan skal din linkstruktur se ud, osv.
Sådan opretter du en side eller et blogindlæg
Til sidst vil jeg lige kort vise hvordan man opretter en ny side eller et nyt blogindlæg (stort set samme procedure). Ude i menuen til venstre vælger du blot “Add New” under eks. “Pages” – og så kommer du til sådan en side:
(Jeg har tilladt mig at zoome ind til det mest relevante, men den menu som jeg viste foroven, finder du stadig ude til venstre, så du altid har menupunkterne lige ved hånden)
Det store felt i midten er her hvor du indsætter tekst og billeder. Du har de mest gængse funktioner fra programmer som Word (eks. centrér tekst, fed skrift, osv). Øverst oppe skriver du overskriften på din side/blogindlæg.
Ude til højre har du mulighed for enten at gemme siden som en kladde eller udgive den med det samme, så den straks bliver lagt ud på dit website.
Så simpelt er det! Måske du ikke synes det er simpelt ved at kigge på denne korte gennemgang af funktionaliteterne, men når man først kommer i gang med at “lege” med wordpress, og ser hvor let det er at oprette sider, så kommer det hurtigt til at køre.
Med i Startpakken får du en grundig gennemgang af funktionaliteterne i wordpress, og med Supportpakken har du mulighed for at tilkøbe løbende support, hvis du gerne vil have lidt ekstra støtte det første stykke tid.
Kontakt mig gerne hvis du ønsker flere informationer.



