wifinow-venue

Wi-Fi NOW konference med +40 talere og +25 udstillere

“Mon det nogensinde bliver til noget med den update på Wi-Fi NOW, som du lovede Line?”

Jo da, den kommer da lige her! 😉

Siden maj måned har vi knoklet løs med at stable denne nye konferenceserie på benene. Claus Hetting, der er CEO og grundlægger af denne serie af events, har takket været hans gode netværk af kontakter, og naturligvis vores fælles indsats, fået et hav af sponsorer og udstillere til at bakke op om Wi-Fi NOW.

Hele Wi-Fi området er et yderst specialiseret område. Det betyder også, at der ikke er ret mange events rundt omkring i verden, hvor disse specialister kan samles. Og slet ikke events, hvor kvaliteten er rejsen (og tiden!) værd.

Vi betragter det derfor som et stort skulderklap, at så mange har valgt at støtte op om arrangementet i Amsterdam d. 17. til 19. November. Og jo tættere vi kommer på datoen, jo flere skriver til os med ønsker om at udstille. Men vi er vitterligt ved at løbe tør for udstillingspladser! Så nu skal sæderne blot fyldes op. Den del er heldigvis også godt på vej (det kommer altid i sidste øjeblik).

Min rolle handler først og fremmest om at koordinere alt omkring sponsorer og udstillere, forhandling af kontrakt med konferencestedet (herunder også catering og teknik). Men jeg har også selv været i gang med at sælge udstillingspladser og så er jeg vores SoMe ansvarlige, hvorfor der bliver tweetet og skrevet opdateringer på LinkedIn i en lind strøm 🙂

Det er en opgave, der fylder meget, og som i princippet kunne fylde en fuldtidsstilling. Men jeg får dog tid til at løse andre opgaver ved siden af, og dem glæder jeg mig til at kunne fortælle mere om snart. Der er bl.a. en masse marketingmateriale på vej til Eltel Networks.

Skulle du tilfældigvis være interesseret i at deltage på konference i Amsterdam, så sig endelig til. Jeg har lidt rabat jeg kan dele ud af 😉

/ Line

Brug for et fagligt 'fix' fra tid til anden?
Så tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvor jeg giver dig faglige indspark og inspiration til dit arbejde.
Jeg sender ca. en gang om måneden.
Never display this again